Lidt om Harlekins opstart og forløb

  


Harmonikaklubben Harlekin Vojens.


Klubben blev stiftet i 1986.


Nogle år senere antog klubben navnet Harlekin, efter den legendariske og farveri pantomimefigur, hvis karakteristiske, ternede dragt udstråler fest og farver. Dette design går igen i de veste, som klubbens musikere bærer under arrangementer. Hovedinstrumentet er selvfølgelig harmonikaen med de sprøde klange. Harlekins melodiprogram er baseret på den glade folkelige musik, især evergreens, såvel danske som udenlandske fra det sidste århundrede. Heriblandt rigtig mange melodier som de fleste tilhørere kan danse, vugge, synge, og nynne med til. Harlekins musikgrupper består i reglen af fem til otte musikere, som gerne underholder til en bred vifte af koncert-,danse-og sangarrangementer i Syd-og Sønderjylland. Harlekins nyeste musik cd kan købes af publikum, hvor vi underholder. Harlekins kluborkester kan høres bl. a. på harmonikatræf.        


Harlekin har base i Haderslev kommune, med klublokale i Jegerup Fritidscenter ved Vojens. Klubben har p.t. otte aktive musikere, som kommer fra Løgumkloster i syd til Haderslev i nord. Skiftende formænd og musikledere, rekrutteret blandt egne medlemmer, har løbende stået i spidsen for klubbens virke. Når alt gøres op, har netop denne ”egenavl” været en væsentlig årsag til klubbens levedygtighed, gode sociale liv og musikalske udfoldelse. At interessen for klub livet er stor ses af, at der altid er bred tilslutning til klubbens deltagelse i arrangementer både ude og hjemme.


Vi, der er medlemmer nu, tænker med taknemlighed tilbage på de entusiastiske stiftere af Harlekin med afdøde revisor Heinrich Walters i spidsen. De tog den første svære tørn med at skabe den klub, som i dag danner rammen om vort harmonika liv. Uden deres målsætning og energi, havde der ikke været nogen harmonikaklub, som vi kender den i dag. Man siger nok, at det er mændene, der regerer denne verden, men det tilføjes ofte, at det er kvinderne, som regerer mændene. Sådan er det også for øjeblikket i Harlekin, hvor Tove Nielsen indtil oktober 2015 har været nummer otte i rækken af musikledere. Hun har nu forladt klubben. P.t. er John Brink nummer ni i rækken af Harlekins formænd. Det har givet en holdbarhedsperiode på ca. tre år for de mange engagerede formænd og musikledere. Dermed har Harlekin med jævne mellemrum fået personer på banen med nye initiativer til supplering af de eksisterende rutiner. Med nye ledere kommer der hver gang nye tiltag. Repertoiret udvides og ændres, ofte med krav til musikernes formåen. Dette betyder, at uanset den enkelte musikers niveau, så er der udfordringer til alle, som vil noget mere, og som gerne vil videre.


Hvad de kommende år vil bringe Harlekin og harmonikaklubberne i det hele taget, er svært at spå om. Men der er konstant beviser på Harmonikamusikkens popularitet til alle former for festligheder. Vi ønsker at nye udøvere med basal kunnen vil finde vej til klubben. Vort instrument, harmonikaen, har i tidens løb gennemgået en stor teknisk og kvalitetsmæssig udvikling. Lyden er derved blevet væsentligt forbedret, hvilket gør det endnu mere tillokkende at eje en moderne, vellydende og smukt designet harmonika. Stort set alle former for musik kan spilles, bare ejeren dygtiggør sig med flid og lyst. Repertoiret skifter, javel!  Men udvikling må plejes, - musikere med mange års erfaringer sidder jo heller ikke og spiller kun det, som de spillede for år tilbage.


Vi i Harlekin ser frem til endnu mange gode år, helst med fremgang for harmonikaspillet i klubregi, hvor man virkelig kan hente inspiration i lærerigt samspil med hyggelige kolleger.



  Med mange glade harmonikahilsener


  Harmonikalubben Harlekin        




Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.04 | 12:08

Hej.
Tager I ud og holder koncerter.
Vi er et aktivitscenter på plejecenter Kongebro i Christiansfeld der gerne vil høre om I vil komme ud og underholde for os?

...
05.12 | 09:08

Vi læser i avisen, at Elli Mathiesen er død.
Kunne en af jer bringe en nekrolog i Harmonikabladet.
Med hilsen Alfred Renner tlf 40147403

...
30.11 | 09:41
Vores musik har modtaget 13
07.10 | 17:25
Forside har modtaget 31
Du kan lide denne side